Tuesday, May 23, 2017

Ubrugte gryder og gamle kaffestel - Un-used Pots and Old Coffe Sets

Jeg var på besøg hos en god ven i går, som så småt er i gang med at minimere sine ting, og under samtalen nævnte jeg, at jeg havde fundet et 'gryde', som jeg pludselig havde opdaget, at jeg aldrig bruger. Helt klart bevis på manglende brug: Støv! Og det er ikke godt på køkkengrej :-) - men det er fordelen ved åbne hylder: Der er ikke støv på de ting, man bruger!

Det medførte, at min ven så ud, som om jeg havde opfundet noget nyt. Hun udbrød: "Selvfølgelig, næste trin er mine køkkenskabe".

Så fortalte hun, at hun var i gang med at pakke sin afdøde mors kaffestel ned for at sætte det i kælderen. Før jeg kunne sige noget, tilføjede hun, at hendes søn havde udtrykt ønske om at få det, men da han ikke har plads nu, men regner med at få det, skulle det blive i hendes kælder indtil da. Jeg synes, at det er en virkelig god løsning, for der er - for hendes vedkommende - nu taget hånd om, hvad der skal ske med kaffestellet, og det er ikke hendes mere. Men det fungerer kun, hvis der rent faktisk er lavet en aftale om, at det egentlig tilhører en anden. 

Men tilbage til min 'gryde' - så skal den til genbrugsshoppen, og bradepanden går i metal-containeren, da der nu er ridset igennem belægningen. 

Så jeg skal ud og se på en ny bradepande, og jeg har ide om, at det skal være en rustik fransk 'sag'. 


I was visiting a friend last night, who slowly, but surely, has started minimizing her stuff, and during the evening I mentioned, that I had found a big 'pot', which I suddenly had notice, that I wasn't using. Clear evidence of lacking use: Dust! Not good for kitchenware :-) - but that is the advantage of open shelves: The things, you use, do not collect dust!

That make my friend lighten up, as if I had discovered something new, and she yelled: "Of course, next step is my kitchen cabinets".

Then she told me, that she was packing her late mother's coffee set to put it in the basement. Before I could say anything, she added, that her son had expressed, that he wanted it, but he hasn't got the space now, but eventually will, and it would stay in her basement until then. I think, that it is a really good solution, because - for her - it has been taken care of, and it doesn't belong to her anymore. But it only works, if there is a clear deal about, that it actually belongs to somebody else.

But back to my 'pot' - it goes to the 2nd hand shop, and the baking pan goes to the metal-container, because of the scratches in the bottom.

So I am going to have a new baking pan, and I am planning to buy a French rustic one.

Friday, May 19, 2017

Jeg har smadret min telefon! - I have smashed my phone!

Det er der jo helt klart ikke noget usædvanligt i - måske bortset fra, at det er min første gang. Jeg havde lige smurt mine hænder i håndlotion, var på vej ud af døren til et møde, snublede let, og så røg telefonen lige ned i fliserne. Skærmen var så smadret, at jeg intet kunne med den. Men som sagt er det jo noget, der er sket for snart de fleste.

Det er 3. dag uden telefon, eller det vil sige, jeg har lånt en oldemor-telefon, som ikke kan tage mit sim-kort. Den har et gammelt stort et af slagsen.
Ingen kender nummeret til den, så der er ingen, der ringer (eller det gør de måske, men så svarer jeg ikke!).
Den kan sms'e, men jeg skal stave ved at trykke igennem på gammeldags maner, og jeg har kun 31 karakterer at gøre godt med :-) Så jeg er kortfattet i disse dage, og det tager sin tid at få forfattet beskeden.
Jeg har måttet kontakte folk over FB, hvilket også kan lade sig gøre, men kræver, at jeg er i nærheden af min laptop.
Eller jeg har slået dem op på nettet (laptoppen igen) for at finde deres numre. Numre, som jeg en gang kunne udenad.

I dag indleverede jeg den så til reparation, og for første gang i mange år oplevede jeg at fare vild. Det skal lige siges, at jeg kan fare vild i en skotøjsæske, men det har jeg ikke gjort i mange år med tak til Google maps :-) Men jeg så nye steder og talte med søde mennesker, der hjalp mig på vej - via Google maps!

Jeg sad også i S-toget og kiggede ud ad vinduet. Det har jeg åbenbart heller ikke gjort i mange år, så jeg så, hvor mange nybyggerier der var rundt omkring, og jeg så steder, jeg aldrig har set før.

Jeg tager heller ikke telefonen, når den ringer (der er 3 personer, der har nummeret nu), fordi jeg ikke genkender ring-tonen!
Og jeg skal trykke og trykke for at komme igennem indstillingerne. Men alt det har jeg sikkert fået ordnet, når jeg får min telefon tilbage en gang i næste uge!

Men -

Jeg kan stadig komme i kontakt med omverdenen, lige meget hvor jeg er.
Jeg kan klare mig uden en smart phone (det ville være synd at kalde den, jeg har, smart).
Jeg er glad for, at jeg har en smart phone (snart igen).
Jeg behøver ikke at læse nyhederne! Lidt underligt at opleve, at de klarer sig uden mig.
Der er søde mennesker, der vil hjælpe en, når man spørger dem om noget.
Jeg ville ikke undvære en smart phone! Slet ikke.

Men -

Alt i alt en sjov oplevelse. God på mange punkter - måske lige undtaget udgiften, men det lever jeg med.

Så ring endelig... eller vent til næste uge :-) Rigtig god weekend.



This is of course not an unusual incident - maybe except that it is my first time. I had just put handlotion on my hands, was on my way to a meeting, stumbled a little, and the phone slipped out of my hands down on the tiles. The screen was totally smashed, and I could do nothing with it. But as said, something that has happened to almost everybody.

This is the 3rd day without it, or to be honest I have borrowed a great-granny-phone, which cannot take my sim card. It has an old big one.
Nobody knows the number for it, so it doesn't ring (maybe somebody is calling, but then I don't answer!)
It can text, but I have to spell the old way by pressing my way though the alphabet, and it only has space for 31 letters :-) so I am breif these days, and it takes time to create a message.
I have had to contact people on FB, which of course is possible, but I have to be close to my laptop.
Or I have had to go to the internet to find their numbers. Again if close to my laptop. Numbers, I used to know by heart.

Today it went to the repair shop, and for the first time in many years I got lost. I have to admit, that I can get lost in a shoe box, but thanks to Google maps, I haven't done it for years. But I saw new places, and talked to sweet people, who helped me - again thanks to Google maps :-)

I was on the subway looking out the window. It seems that I haven't done that in years either, because I saw a lot of new buildings, and I saw places, I have never seen before.

I don't take the phone, when it rings (3 persons have the number now), because I don't recognize the ring tome!
And I am pushing so many times to get through to settings. But I am sure, that I have done all that, when I get my phone back next week some time!

But -

I am still in contact with the world, no matter where I am.
I can do without a smart phone (I cannot call the one I have smart!)
I am glad that I have a smart phone (again soon).
I don't have to read the news! A bit weird that they can do without me.
There are sweet people, who will help, when you ask them.
I wouldn't do without a smart phone! Not at all.

But -

This is kind of a good experience. In many ways - except perhaps for the expense that comes with it, but I can live with that.

So please call... or maybe wait until next week :-) Have a great weekend.

Wednesday, May 17, 2017

Sommerferie-stress - Summer Holiday Stress

Sommerferien ligger lige forude, og nu lyder det: "Hvor skal det blive godt at komme væk!"

Det fuldt forståeligt, at man gerne vil opleve andet end hjemstavnen, men selv om jeg kan godt forstå, hvad der menes, får jeg alligevel en lidt dårlig fornemmelse i maven.

Har vi det virkelig så dårligt med vores hverdag, at vi har behov at flygte til noget andet. Og hvad er det 'andet' så?

For det er hårdt arbejde at tage på ferie. Ferier er en anderledes stress-tilstand. Det starter lang tid før, man begynder rejsen. Der er 1000 ting, der skal forberedes. Hvor skal vi hen? Hvad koster det? Har vi råd? Skal vi vaccineres? Hvem skal passe hunden? Og haven og planterne? Hvad skal vi pakke? Hvordan er vejret? Skal vi have kontanter med?

Selve rejsen kan være anstrengende. Turen til lufthavnen. Bagage, der skal slæbes (ofte alt for meget). Har jeg nu glemt noget? Sikkerhedskøer, der er langsomme. Når vi flyet, og får vi tid nok i næste lufthavn? Bare vi ikke mister vores bagage! Kan vi få noget ordentlig at spise?

Nogle af de største skænderier, jeg har oplevet, har taget plads i lufthavne og på feriehoteller!

Når vi så ankommer til destinationen, og skal vi finde os til rette. Herefter knokler vi rundt for at se alle seværdigheder og/eller ligger ved poolen.

Og på toppen af alt det kan det være en stressende oplevelse, at hele familien er sammen 24 timer i døgnet, fordi det er uvant, og at der er forskellige forventninger til, hvad der skal ske.

Så når vi kommer hjem, trænger mange af os til lidt mere ferie til at 'komme sig på'.

Jeg synes, at det er ærgerligt, hvis man har en hverdag, som gør, at man hungrer efter at komme væk. Måske kunne en mindre indsats være nok. Man kan tage i sommerhus eller på dagsture, så det ikke betyder noget, om man får pakket det rigtige eller når det hele, og børnene kan måske have kammerater med. Man kan lægge planer om, at hvis det regner i morgen, gør vi sådan, og hvis det er dejligt vejr, gør vi noget andet. Man kan afstemme familiens forventninger og energi fra dag til dag - både børns og voksnes - helt enkelt 'flyde med'.

Børns forventninger stemmer ofte slet ikke overens med forældrenes. Små børn vil bare være sammen med Mor og Far. De vil pjaske i noget vand og grave i noget sand, eller spise madpakker på en træstub kl.5 om morgenen i skoven, se på småkravl og høre fuglene vågne. De små er ligeglade med at se pyramiderne i Ægypten og at bo på Burj Al Arab i Dubai. Hvis der er forældre, der siger, at det er hvad deres børn ønsker, vil jeg udfordre dem og påstå, at det er noget, som forældrene har plantet i hovedet på dem!

Siger jeg, at vi ikke skal rejse og opleve ting? Overhovedet ikke! Men måske er det klogt at overveje, hvad der passer sig for familien, og hvorfor man har brug for ferie.

For ferie er vel egentlig bare en pause fra arbejde, eller hvad?

Kunne man tænke sig have en hverdag af en kvalitet, så det ikke var så nødvendigt at flyve den halve verden rundt for at 'slappe af'?

Ikke helt sommer, men det kommer. Taget på en våd, hyggelig tur med fotoklubben
Not quite summer yet, but it is getting there. Taken on a fun, wet trip with the photo club

Summer Holidays are right ahead, and now you hear: "It's going to be good to get away!"

Quite understandable, that you want to experience something else than your home town, but even though I can understand it, it gives me a bad stomach-feeling.

Do we really have such a bad everyday life, that we need to escape to something else. And what is 'something else'.

Because it is no holiday to go on a holiday trip. Holidays is another kind of stress mode. It starts a long time, before you start the trip. There are 1000 things, which should be considered. Where are we going? What does it cost? Can we afford it? Should we be vaccinated? Who is going to take care of the dog? The garden and the plants? What should we pack? How is the weather? Should we bring cash?

The travel itself can be a challenge. The trip to the airport. Luggage to be carried (always too much). Have I forgotten something? Slow security checks. Will we get to the plane in time, and will we catch the connection. Hope that we don't loose our luggage. Can we get some ordinary food?

I have heard some of the biggest quarrels in airports and at holiday hotels.

When we arrive to the destination, we settle in. After that we go on tours to see everything, we 'should' see and/or stay at the pool side.

On top of everything it can be a stressing experience for a family to be together around the clock, because we aren't used to that, and that there are different expectations to, what is going to happen.

So when we get home, we need a little more holiday to 'recover'.

I think that it is sad, if you have an everyday life, which makes you want to get away. Maybe less could be enough. You could go to a summer cabin close by or on day trips, where it doesn't matter, if you have packed the right things, or if you get to see the things you 'have to' see, and maybe the kids could bring friends. You can make plans to do something, if it rains, and something else if the sun shines. You can check the expections and energy level every day, kids as well as adults - you can simply go with the flow.

Childrens expectations are often totally different from their parents. Little children just want to be with Mom and Dad. They want to splashed around in water and dig in sand, or eat sandwiches on a tree stump 5 in the morning in the forest, watch creepy crawly insects and hear the birds wake up. The little ones don't care about the pyramids in Egypt or to stay in the Burj Al Arab in Dubai. If any parents say so, I will challenge them, that they have plantet that.

Am I saying that you shouldn't travel and experience new things? Not at all! But maybe it could be smart to consider, what fits the family, and why you need a holiday.

Because a holiday is actually just a break from work, or what?

Could you imagine to have a everyday life, so you didn't feel the need to fly half across the world to 'relax'.

Friday, May 12, 2017

Seks måneders DIY - Six Months of DIY

Efter en skøn formiddag der afsluttede en dejlig sleepover med favorit-drengen, spiste jeg brunch med ham, hans forældre og lillesøster,og da de var gået, satte jeg mig og lavede mit strikke-projekt færdigt.

Sidst i november sidste år købte jeg garn (masser af garn) til en plaid, som jeg har ønsket mig at strikke i mange år, så det har taget mig ca. 6 måneder.

Jeg satte mig og hæftede 124 ender - troede egentlig, at det ville tage længere tid, men pludselig var jeg færdig.

Færdig! Med en stribet plaid på 180cm x 140 cm i noget vidunderligt garn, der er lavet af halv uld og halv bomuld. Det er så dejligt blødt.

Og hva' nu?

Hvad skal jeg så sidde og nørkle med, når jeg vil slappe af? Det bliver sjovt at planlægge det næste - for selvfølgelig rykker det næste projekt nr. 1!

Rigtig god weekend!







After af wonderful morning, which ended a sleepover with the favorite boy, I had brunch with him, his parents and little sister, and when they had left, I sat down and finished my DIY projekt.

Last November I bought yarn (lots of yarn) for a blanket, which I always have wanted to knit, so it has taken approx. 6 months.

So I sat down and fixed 124 'ends' - I actually thought that it would have taken a longer time, but suddenly I was done.

I am done! Done with a striped blanket, 4 feet 7 inches x 6 feet in a wonderful yarn, half wool half cotton. It is so soft.

So what now?

What am I going to do next for relaxation? It is going to be fun to plan for the next thing - because of course the next project in line has become no. 1.

Have a great weekend!

Wednesday, May 10, 2017

Måske behøver verden ikke din mening - Perhaps The World doesn't Need Your Opinion

Jeg har tænkt over at lave dette indlæg et stykke tid, fordi jeg er blevet mere og mere klar over, at jeg har ladet mig føre i en retning, som jeg ikke rigtig kan lide - og det stopper nu!

Jeg taler om at leve enkelt, minimalisme og dermed kommer generel oprydning, og der er mange steder, man kan rydde op. I sit hus. På sin arbejdsplads. I sin taske. I bilen. I kalenderen o.s.v. Alt sammen medvirker til at give ro og overskud.

Men der er et sted, der er svært af rydde op i. Det er vores tilgang til nyheder.

 Alle taler om, at de vil lukke ned for computeren/Ipad'en/telefonen, fordi det forstyrrer, og det er de færreste, der gør noget aktivt ved det. Fordi vi gerne vil følge med. I det hele - hele tiden. Vi vil jo helst ikke fremstå som værende u-oplyste og en, der ikke 'følger med'. Vi vil give indtryk af, at vi altid ved, hvad folk taler om. Det sidste, der er sket. Den sidste trend, 'buzz' eller 'craze'.

Jeg har en god ven, som ikke ser tv, som ikke er på Facebook, heller ikke Twitter, og som kun sms'er, hvis hans liv afhænger af det. Hvis han vil tale med nogen, opsøger ham dem, ringer eller skriver.

Han er en af de mest oplyste mennesker, jeg kender. Det er han af mange grunde. Han hører debatter på radioen, hvor emner bliver diskuteret af forskellige mennesker med forskellige meninger. Det giver indsigt i flere sider af en sag. Når han holder fri, læser han flere aviser dagligt og bøger af alle slags. Han taler med mennesker.

Han er oplyst på den måde, at han taler, når der er noget, han ved noget om. Ellers ikke. Og han ved en masse! Hvis man fortæller ham noget, han ikke ved noget om, spørger han ind til emnet, og hvis det så interesserer ham, søger han selv mere information. Han er ikke til hurtig-viden og slet ikke, hvis den kun bunder i, hvad andre mener. Han undersøger flere sider af en sag.

Men måden, de fleste af os samler viden i dag, giver ikke viden. Det er korte, u-dokumenterede oplysninger om noget, som måske er gået gennem 1000-vis af mennesker, og som slet ikke har den oprindelige form mere. Det er forvrængninger.

Jeg blev inspireret, sidst jeg besøgte ham og hans familie, så jeg slog alle nyhedsbreve og info-apps fra på mine medier. Det var svært, for jeg er tidligere nyheds-junkie, og læste nyheder 6-7 gange om dagen. Resultatet var desværre kun, at jeg blev ulykkelig over, hvor mange grumme ting, der sker i verden. Ting, som jeg ikke har indflydelse på.

Men der mærkelige skete - efter få dage savnede jeg det ikke! For de fleste nyheder er totalt ligegyldige. Der er mange 'nyheder', der er skjult markedsføring, og der er overskrifter, der siger en ting, og når man så klikker, er det bare en fordrejning af ligegyldige historier (click-baits). Vi bliver fyldt/lader os fylde med celebrity nyheder af værste skuffe. Formodninger og gætterier lavet af såkaldte journalister, og vores reaktion er ofte, at der er nok ikke nogen røg uden ild. Vi tror gerne på det værste. Men det meste er lodret løgn eller meget fordrejet. Det er der altså ikke mange nyheder i!

Vi er selv en del af spredningen af ligegyldige og usandfærdige 'fakta' og rygter på FB og lignende steder. Men måske skulle vi tage os selv i kraven og udøve lidt selv-censur, og de helt almindelige oprydningsregler fungerer fint - hvis man vender dem udad. Måske skulle vi øve os i at bremse op, før vi blindt trykker 'share' og spørge os selv:

Er denne oplysning til gavn for andre?
Hvad får jeg ud af at sprede den?
Sårer jeg nogen unødigt?
Mener jeg virkelig også selv det her, hvis jeg tænker efter?
Vil jeg stå inde for det?
Er det overhovedet sandt?

Vær med til at standse den meningsløse spredning af ord - for andet er det ikke! Man behøver ikke at tænke 'højt' for at tænke godt.

Somme tider behøver verden ikke vores mening.

Min 'underholdnings-sektion' på min fodskammel - inkl. vores lokalnyheder, som er meget fakta-baseret.
My 'entertainment-section' on my footstool - including our local newspaper, very fact based!


I have thought about this for a long time, because I have become more and more aware of, that I have been going in a direction, which I don't really like - and it stops now!

I talk about living a simple life, minimalism and general de-cluttering, and you can de-clutter in many places. In your house. At work. In your bag. In the car. In the calendar etc. All these actions will give more peace and energy.

But there is one place, which is difficult to de-clutter, and that is how we deal with information.

Everybody's talking about shutting off  the laptop/Ipad/phone, because they disturb, but it is only the few, who do something active about it. Because we want to keep up. With everything - all the time. We don't want to stand back being un-informed and be somebody, who doesn't know. We want to give the impression, that we always know, what others are talking about. The last news. The last trend, buzz or craze.

I have a good friend, who doesn't watch tv, he is not on FB or Twitter, and he will only send a text, if his life depends on it. If he want to talk to somebody, he goes to see them, calls or writes.

He is one of the most knowledgeable person, I know, and there is at lot of reason for that. He listens to debates on the radio, where people  with different opinions discuss an subject. It gives insight in others peoples' views. He also spends his time off with a lot of reading, newspapers and books of all kinds. He talks to people.

He is knowledable in the way, that he talkes, if he knows something about a subject. Otherwise not. And he knows a lot! If you tell him something, he doesn't know anything about, he will ask questions, and if he is interested, he will get more information somewhere else, too. He is not into fast-knowledge, and especially not if it just is the result of, what others think. He will investigate several sides of a subject.

But the way most of us seek our information today, doesn't give knowledge. We get the short, un-documented version of something, which might have passed through thousands of people, and which doesn't having the original text or form anymore. It has become twisted information.

After my last visit to him and his family, I got inspired and cancelled all newsletters and apps from my medias. It was difficult, because I used to be a news junkie and read the news 6-7 times a day. The result was unfortunately, that all the news about bad things going on in the world made me unhappy. Things, which is out of my control.

But strange things happen - after a few days I didn't miss it! Because most news are totally unimportant. Many news is hidden marketing, and headlines lead you to become curious, and when you click, it is just a twist of an uninteresting story. Clickbaits. We get filled/let us fill up with celebrity news of worst kind. Presumptions and guesswork are created by socalled reporters, and our reaction is often, that there is probably 'no smoke without a fire'. We gladly believe the worst. But most it is plain lies or so twisted, that nobody involved will recognize it. That isn't news!

We are all part of this spread of indifferent and untrue 'facts' and rumours on FB and similar medias. Maybe we should grab ourselves by the throat and practice a bit of self-censorship, and here the most common de-clutter methods works very well, too - you just turn them 'outwords'. So let's pull the breaks, before we get carried away and press 'share' and ask ourselves:

Is this information usefull for anybody?
What will I gain from spreading it?
Do I hurt anybody?
Is this really my opinion, if I think for one more minute?
Will I stand up to this?

Be a part of stopping the mindless spread of words - because it is nothing else! You don't have to think out loud to think well.

Sometimes the world just doesn't need our opinion.

Monday, May 8, 2017

Hvordan ser der ud i dit hoved? - How does Your Head look in the Inside?

Det siges, at man bliver som dem, man omgås! At de mennesker, man søger selskab hos, 'farver' en. Og det er jo sandt. Hvis man er sammen med mennesker, der er positive og støtter deres omgivelser, bliver man selv positiv og støttende. Og hvis man omgås sure og negative mennesker, så bliver man selv sur og negativ. Det foregår alt sammen i ens hoved og følelser.

Men hvis man nu bor rodet og uoverskueligt, bliver ens hoved så rodet og uoverskueligt? Bliver ens tanker rodede og uoverskuelige?

Hvis man bliver overvældet af for mange ting i sit hjem, er man så også overvældet af for mange ting i sit hoved?

Det tror jeg!

Jeg oplevede, at jeg aldrig havde fred i mit eget hus, da jeg havde et hjem (over-)fyldt med ting. Der var altid noget, jeg skulle ordne, reparere, 'bare lige gøre noget ved - så ville det være brugbart'. Jeg havde lagre af projekter, som jeg virkelig gerne ville lave, men aldrig havde tid til. Jeg var altid i gang og fik aldrig et break. Jeg 'skulle' altid noget. Det var pligter ovenpå pligter. Jeg drønede forvirret rundt.

En dag orkede jeg det ikke mere. Mit liv skulle være lettere. Men det var svært, og det tog 10 år, før jeg følte, at det var mig, der havde kontrollen! Ti år, hvor jeg knoklede for at få bund i mine ting.

Resultatet af det blev, som nogen af jer ved, at jeg skrev en bog, Ryd Dig Op, for at hjælpe andre lettere igennem sådan en proces, for der er jo ingen grund til at lave alle de fodfejl, jeg lavede. Og det er derfor, at jeg skriver denne blog.

Den orden, jeg har i mit hjem, har givet mig mere ro i mit hoved til at prioritere min liv og min tid. Jeg har ikke mere så svært ved at sige nej, fordi jeg har en klar fornemmelse af, hvad der er mine prioriteter, og hvor meget jeg kan påtage mig. Uden at rende rundt med konstant dårlig samvittighed.

Jeg har fået ro i mit hoved (for det meste!).


It is said, that you become like the people, you're with. That the people, you keep company with 'color' you. And it is true. If you are with positive and supporting people, you become positive and supporting. And if you are with crupmy and negative people, you become crumpy and negative. Everything goes on in your head and in your feelings.

But if you live in a cluttered and unmanagable home, does your head then become cluttered and unmanagable? Does your thoughts become cluttered and unmanagable?

If you get overwhelmed by too much stuff in your home, are you then overwhelmed by too much stuff in your head?

I think so!

My experience was, that I never found peace in my own home, when it was (over-)stuffed with things. I always had something to fix, repair, 'just do this or that with - then it was usable'. I had piles and piles of projects, which I really wanted to do, but never found the time for. I was always on the go and never had a break. I always 'had to' do something. It was duties upon duties. I was confused.

One day I couldn't manage it anymore. My life just had to become simpler. But it was difficult, and it took 10 years, before I felt in control! Ten years, working like a beast to get to the buttom of things.

The result was, as some of you know, that I wrote a book, Wipe Your Slate, to guide others an easier way through such a process, so others shouldn't make the same mistakes, as I did. And it is also the reason I am writing this blog.

The order in my home has given me so much more calm and made it so much easy to prioritize my life and my time. I don't have much difficulty any more to say no, because I have a clear gut feeling about, what my priorites are, and how much I can get involved in. Without running around having a constant bad conscience.

I have peace in my head (most of the time!).

Friday, May 5, 2017

Børn og legetøj - Children and Toys

Jeg har skrevet om legetøj før, og som fortsættelse af mit indlæg i går vil jeg godt uddybe det lidt.

Når vi voksne skal ud og købe noget nyt tøj eller nye møbler til stuen, går vi i forskellige forretninger og kigger på tingene- og vi bliver overvældede! Varerne ligger i stakkevis på hylderne. Det er svært at bestemme sig, og det tager lang tid, og vi opgiver ofte flere gange, før vi kommer frem til en beslutning.

Det samme gælder for børn, når de går ind i et værelse med reoler og hylder, der er pakkede med legetøj, eller der er kasse efter kasse proppet med ting. Der er så meget, at de kan ikke få øje på noget. Der er simpelthen mere, end barnet ikke kan overskue, og når de ikke kan vælge, giver de op og 'har ikke noget at lege med'.

Mange pædagogiske forsøg med børn har vist, at færre stykker legetøj giver en meget mere fantasifuld leg.

Men hvordan formindsker man sit barns legetøj?

Som det første skal man fjerne det legetøj, som der ALDRIG er blevet leget med, og når det drejer sig om den kategori, kan det sagtens lade sig gøre, når børnene ikke er hjemme, for så kan de formentlig ikke huske det. Men man skal være helt sikker, for nogen børn kan huske en lille hvid sten, som de fandt for 7 måneder siden, og i det tilfælde skal de inddrages.

Så skal man fortælle barnet/børnene, at der skal ryddes op i legetøjet, og der skal man selvfølgelig tage højde for alderen. At man fjerner en tons plysdyr fra en 2-årigs værelse forårsager sikker ikke de store udbrud, men større børn skal spørges. Det er deres ting, og det skal respekteres.

Derefter skal man bruge almindelige oprydningsregler:

Det, der leges med, skal sættes tilbage på plads og være synligt.
Det, der ikke leges med, men som barnet er knyttet til, kommes i en kasse og sættes i kælderen indtil videre.
Det legetøj, der aldrig har været i aktion, lægge i en tredie kasse, som efter nogen tid kan afhændes.

Herefter kan legetøjet cirkulere mellem værelse og kælder, så det tages op, når barnet er blevet lidt træt af det, der ligger på hylderne, og det er en fest at gen-finde noget legetøj, som man godt kan lide, og så kan de ting, man man er blevet lidt træt af, der kan kommes i kælderen.

Når der er noget noget tid, hvor en del af legetøjet ikke er kommet frem i lyset igen, kan man overveje at sælge det, eventuelt efter aftale med barnet om, at de kan få pengene til at købe noget andet for. Det er en god måde at lære, at der ikke er noget, der er gratis.

Så gør det enkelt for de små. Forkæl dem med nærvær og begræns materialismen...

Ved nærmere eftertanke burde det egentlig gælde for alle mennesker! Rigtig god weekend!

Genopdagelse af Lego Duplo - Re-united with Lego Duplo.
Favorit-drengen byggede en familieby, hvor vi alle sammen bor - 
The Favorite Boy built a family town, where we all live in.

I have written about toys before, and in continuation of my post of yesterday, I will go a little deeper.

When we, the adults, are looking for new clothes or furniture for the living room, we go to different shops and look around - and we get overwhelmed! The goods are stacked on shelves, and it is difficult to decide, what to choose. It takes a long time, and often we give up several times, before we come to a decision.

The same thing happens to children, when they go into a room with shelves packed with toys or box after box filled with stuff. There is so much, that they cannot focus on anything. They cannot get an overview about, what to choose, and then they give up and 'have nothing to play with'.

Many educational tests with children have shown, that fewer pieces of toys result in more imaginative games.

But how do you minimize your child's toys?

First thing is to remove the toys, which NEVER have been played with, and when it is in that catagory you can do it, when the child isn't home, because they probably will not notice. But you have to be sure, because there are children, who can remember a little white pebble, which they picked up 7 months ago, and if that is the case, then the children should be involved.

Then you tell the child/children, that you are going to go through their toys, and of course you should consider the agegroup. If you remove a ton of fluffy animals from a 2-year old, it will probably not create a bigger tantrum, but older children should be asked. It is their belongings, and you have to respect that.

After that you use ordinary de-cluttering rules:

The stuff, they play with, go back on place and should be visible.
The stuff, they don't play with, but are connected to, should be packed in a box and put in the basement.
The toys, which never have been played with go into a separate box, and can after some time be disposed of.

After this the toys can circulate between the child's room and the basement, so you take some back up, when the child has grown a bit tired of the stuff, they have in their room, and it is a ball to reunite with toys, which they like, and then other not so interesting toys goes into the basement.

When some time has passed, and some of the toys don't get back into the light any more, then you can consider to sell, and maybe make the agreement with the child, that they can get the money to buy something, that they want. It is a good way to learn, that you don't get anything for free.

So make it simple for the little ones. Spoil them with presense and limit the materialism...

On second thought this is how it should be for all of us! Have a great weekend!

Wednesday, May 3, 2017

Mine børn skal have det bedste - My Children deserve The Best

Det her er et impulstivt blog-indlæg. Jeg har lige set en genudsendelse af Luksusfælden. Jeg kan egentlig ikke lide den slags udsendelser, men den her fangede mig.

Den handlede om et par, der havde en god indtægt og alligevel var havnet i dyb gæld af den værste slags, som de dækkede ved at tage flere lån. En økonomisk nedadgående spiral. Da deres forbrug var gjort op, viste det sig, at de brugte en trediedel af deres indtægt på - ja, hvad skal man sige - ingenting! De købte ting! Ting og tøj! Flere gange om ugen.

Undskyldningen var, at det er for børnenes skyld. Det kan jeg bare ikke acceptere.

Det er fuldstændigt rigtig af os at ønske det bedste for vores børn. Men hvad er det? Er det ikke at opbygge mennesker, der kan klare sig selv? At gøre dem flyvefærdige, give dem gå-på-mod og en følelse af at de er gode nok uanset, hvad der sker.

Eller er det, at vi, som forældre, sætter os i gæld for at kunne købe ting til dem i tide og utide, fordi det skulle gøre dem lykkeligere? Det holder ikke en meter. Det eneste vi lærer dem krævementalitet.

"Men mine børn skal ikke føle, at de ikke kan få det samme som de andre børn". Det er stadig ikke den rigtige indstilling, for vi kan ikke alle sammen få alt. Sådan er det, og hvis man først opdager det som voksen, så har vi været dårlige forældre. For sådan er livet. Vi får ikke alle sammen det samme. Men vi kan lære vores børn at arbejde for at få, hvad de ønsker sig.

Jeg er ud af en ganske almindelig arbejderfamilie, og jeg er fra en tid, hvor jeg skrev ønskeseddel til jul og fødselsdag, og ellers fik jeg faktisk ikke gaver. Jeg kunne få en påklædningsdukke i ny og næ, eller min mor kunne strikke en kjole til en af mine dukker, eller måske fik jeg et sjippetov, når vi var på ferie, men gaver var på ingen måde hverdagskost. Sådan var det for de fleste.

Og det var ok, for det har absolut intet med kærlighed at gøre!

Kærlighed er nærvær. Kærlighed er at lære vores unger at klare sig selv. Kærlighed er at styrke deres evner og at lære dem at acceptere, at de kan ikke blive verdensmestre i alt - og at der også er ok. Kærlighed er at være der, når noget går galt og hjælpe dem på ret kurs igen. Kærlighed er at fejre over deres sejre. Kærlighed er at lære dem, at man ikke kommer sovende til noget - heller ikke legetøj eller ture til Disneyland.

Kærlighed er ikke gaver! Det er forældres behov for at shoppe og/eller at prøve at leve op til noget, som man reelt ikke kan. Det kaldes at leve på en løgn, og det er der aldrig nogen børn, der er blevet lykkeligere af.

'Køb' ikke dine børn. Elsk dem betingelsesløst og vær ærlig. Dét er kærlighed.


This is an impulsive blog post. I have just watched a re-run of a show called the Luxury Trap. I don't really like watching these shows, but this one caught me.

It was about a couple, who had a good income and was in deep debts anyway. Debts of the worst kind, which they covered by taking more loans. A downwards going economical spiral. When their budget was made, it revealed, that they were using a third of their income on - well, how can you put it - nothing! They bought stuff! Stuff and clothes! Several times a week.

The excuse was, that they did it for the children. I cannot accept that.

Of course we should want to do the best for our kids. But what is that, exactly? Isn't it to help build the best persons, who can take care of themselves? To make them able to fly, to give them courage and a feeling that they are ok, no matter what happens.

Or is it, that we, as parents, put ourselves into debts to buy them gifts all the time, because it should make them happier? That isn't how it works. The only thing we teach them is to become demanding.

"But I don't want my children to feel, that they cannot have the same things as other children". It is still not the right attitude, because we will not all have everything. That is how it is, and if you have to grow up, before you find that out, then we have been bad parents. Because that is how life is. Not all of us get the same. But we can teach our children to for work for, what they want.

I am a kid from a normal working class family, and I am from a time, where I would write wishlists for birthdays and Christmas, and otherwise I wouldn't get gifts. I would occationally get a paper doll, or my mother would knit a dress for one of my dolls, or I would get a jumping robe for the holidays, but gifts were not an everyday thing. And if was like that for most kids.

And it was ok, because it has absolutely nothing to do with love!

Love is presence. Love is to teach our kids to take care of themselves. Love is to strengthed their talents and teach them to accept, that they will not become world champions in everything - and that it is ok, too. Love is to be with them, when things go wrong and help them on course again. Love is to celebrate their victories. Love is to teach them, and nothing comes for free - like gifts or trips to Disneyland.

Love is not gifts. That is parents' need to shop and/or to try to live up to something, which they really cannot. That is called living a lie, and no kid ever got happier from that.

Don't 'buy' your children. Love them unconditionally and be honest. That is Love.

Monday, May 1, 2017

Gennemgang af entre og badeværelse - Bathroom and Entrence Tour

De sidste to rum er gabende kedelige! Så er I advaret. Men nu får I dem, fordi de er her.

Men i næste blog vil jeg fortælle, hvorfor jeg har bestemt mig for at leve så småt og med så - relativt - få ting.


Badeværelset er ikke stort, men der er, hvad der skal være.
The Bathroom isn't big, but everything is there

Min entre - My 'hallway' :-)

Disse skabe indholder mit overtøj, cykelhjelm, ventilator og HFI relæet.
These cabinets contains my coats, bicycle helmet, ventilator and electricity box.

 
Udsigt fra hoveddøren med skabe - View from the front door with cabinets

Dette skab indeholder sko øverst - som jeg kan nå, hvis jeg står på tæer. Det underste skab indholder rengøringsartikler, støvsuger, indkøbsnet, klude m.m.
This cabinet contains on top shoes - which I can reach standing on my toes. The lower cabinet contains cleaning products, vacuum cleaner, shopping totes, cloths etc.

The last two rooms a boring! Consider yourself warned. But now you see them, because they are here.

In the next blog post I will tell you, why I have chosen to live in such a small place with so - relatively - few things.

Friday, April 28, 2017

Gennemgang af stue - Living Room Tour

Min stue!

Her slapper jeg af, spiser, ser tv, læser, arbejder, har gæster. Det er aktivitets-centret. Jeg vil kommentere under billederne. Det er det letteste.

Er stilen perfekt? Er det til et boligblad? Vil andre kunne lide det? - Helt ærligt, så kan det ikke røre mig, at det ikke falder ind under god stil, eller noget som andre kan lide. Det er perfekt for mig, og det er vigtigt. For os alle sammen. At vi bygger et hjem op, som passer til vores livsstil. Som er nemt at holde, og som vi - os, der bor der - hygger os i. Så glem perfekt. Glem mode og trends. Vær ligeglad med, hvad andre synes.

Det er DIN hule!

Rigtig god weekend!

Min stue set fra køkkenet - My living room seen from the kitchen

Den 'alternative stol? Min stol brasede sammen for et års tid siden, og jeg ville ikke købe en ny, før jeg skulle flytte - men det trækker som tidligere fortalt ud. Så derfor sidder jeg (supergodt) i en Trip Trap altanstol indtil videre.

Det lille skab på væggen, som jeg arvede efter mine bedsteforældre, indeholder små minder, som egner sig til at blive udstillet. Alt andet har jeg som tidligere vist i en kasse i soveværelset.

The 'alternative' chair? Well, the old one broke (literally) approx. a year ago, and I didn't want to buy a new one, before I should move from here - which now again has been postponed, as I have told you earlier. So now I sit in a ourdoor Trip Trap chair (it is great!)

The small cabinet on the wall, which I inherited from my grandparents, holds small memomentos, which can be displayed. Everything else is in the box in my bedroom, as I have showed you.

Set fra sofaen. Mit tv skab, som også indholder en del fagbøger og mine fotoalbums. På reolen til højre står min lille undulat, Elvis. Kisten under reolen er også fra mine bedsteforældre. Den indeholder alle mine hobby-, tegne-, male-ting, gavepapir m.m. Se nedenfor.

Seen from the sofa. My TV cabinet, which also contains some books and my photoalbums. On the shelves to the right is my little budgie, Elvis. The chest below is also from my grandparents. It contains all my crafts materials, pensils, pens, gift paper etc. See below.

Det er rodet ud - men det er det egentlig ikke!
It looks kind of messy - but it really isn't!


Min udsigt - My view


Mit 'kontor'. På bakken har jeg alt, hvad jeg behøver til at arbejde. Den er let at flytte, når jeg skal dække op på bordet.
My 'office'. On the tray is everything I need to work. It is easy to move, when I have to set the table.

Udsigt fra vinduet. Jeg har overvejet at købe en kontorstol, men det bliver ikke pænt, og puden på stolen fungere godt. På reolen bagved har jeg min computer, kalender og notesbog, når jeg ikke arbejder.

My view from the window. I have thought about buying an office chair, but it will not look good, and the pillow on the chair works well. On the selves behind the chair I have my laptop, calendar and note book, when  I don't work.


My living room!

This is where I relax, eat, watch tv, read, work, have guests. It is the activity center. Jeg will comment under the photos. It is the easiest.

Is the style perfect? Is it like the living rooms in the magazines? Will others like it? - Honestly, I couldn't care less, if it is good style or not, if somebody likes it or not. It suits me perfectly, and that is important. For all of us. That we build a home, which fits our lifestyle. Which is easy to maintain, and which we - us, who live there - fell good about. So forget perfect. Forget styles and trends. Don't give a damn about, what other people thing.

Your home is your cave!

Have a nice weekend!

Wednesday, April 26, 2017

Gennemgang af køkken - Kitchen Tour

Mit køkken kræver en lille forklaring. Da jeg flyttede ind i 2011, vidste jeg, at ejendommen skulle gennemgå en stor renovering indenfor 'kort tid'. Men som så mange store byggesager er det trukket i langdrag, og det sker tidligt i begyndelsen af næste år. Forhåbentlig.

Men det vidste jeg ikke den gang, og jeg bestemte mig for, at selvom der skulle ske store ændringer i ejendommen, ville jeg renovere køkkenet lidt. Det oprindelige køkken var nemlig fra 1956 og meget nedslidt. Så der skulle fixet lidt op, og så ville jeg vente med at gøre mere, indtil ombygningen var færdig.

Så jeg fik revet det gamle køkken ned og sat lidt nye skabe op. De består af en skuffesektion, en vasksektion og en køleskabssektion med en skuffe og et overskab. Ikke meget, men sammen med et hvidt dækketøjsskab, som jeg nu bruger som service-skab, fungerer det faktisk forbløffende godt. Skabet har nogle ret flotte låger, men dem er der ikke plads til, og den generelt lille plads har krævet, at jeg kun har det mest nødvendige. Selvom det er et åbent skab, er det let at gøre rent - fordi jeg ikke har så mange ting. Men jeg har nok.

Mit køkken er et værksted, og jeg har aldrig været særlig sentimental over for brugsting. Jeg gemmer ikke 'ekstra' køkkenting - det vil sige, at jeg selvfølgelig har mere end en kniv, men jeg har f.eks. ikke 4 røreskåle. Jeg har en. Jeg havde tidligere to, og jeg var overbevist om, at jeg var nødt til at have to, men da den ene gik i stykker, havde jeg ikke umiddelbart tid til at købe en ny, og den ene dag gik med den anden, og nu 1 år efter har jeg ikke haft brug for to. I hvert fald ikke så jeg ikke kunne klare ærterne ved bare at vaske den af, hvis nødvendigt.

Jeg er ikke særlig struktureret med at gøre skuffer rene. Jeg gør det mest efter behov, og det skete faktisk i weekenden, hvor jeg så, at jeg havde drysset noget mel ned i en af dem, og så tog det 20 minutter at vaske to skuffer med mel, gryn, sukker, krydderier osv.

Jeg er stor tilhænger af at have ting i køkkenet, der er ens. Det fylder mindre at stable ting, der er ens. Så jeg har ikke forskellige krus og tallerkner.

Så de to ting - at jeg har ens ting, og at jeg har få ting - gør det funktionelt og let at holde.

Jo enklere, jo bedre.

Set fra stuen - View from the living room

Fra den ene ende - From one end

... til den anden - ... to the other

Det hvide skab - The white cabinet

Skuffe 1 i det hvide skab - Drawer 1 in the white cabinet

Skuffe 2 i det hvide skab - Draver 2 in the white cabinet
Te, kaffe og snack-skuffen - The tea, coffee and snack drawer

Skuffe 1 under køkkenbordet - Drawer 1 under the table top

Skuffe 2 under køkkenbordet - Drawer 2 under the table top

Skuffe 3 under køkkenbordet - Drawer 3 under the table toop 

Skuffe under køleskabet - Drawer under the fridge

Maybe my kitchen has to come with an explanation. When I moved in in 2011, I knew, that the building was going to be renovated big time within 'a short time'. But like many building projects it has taken quite a long time, and it is supposed to start early next year. I hope.

But I didn't know that then, and I decided, that in spite of the renovation, I would fix up the kitchen a bit. The kitchen cabinets, which were there, were from 1956 and very worn down. So it needed a bit of care, and then I would wait to do more, until the renovation was done.

So I had the old kitchen cabinets pulled down and a few new ones put up. There is a drawer section, a sink sektion and a fridge sektion with a drawer and a top cabinet. Not much, but together with a white cabinet from my previous bedroom, which I now use for plates, cups, and bowls, it actually works surprisingly well. The cabinet has beautiful doors, but there is no room for them, and in generel the sparce space has made it important only to have the most necessary things, and even though it is open, it is easy to clean - because I don't have a lot of stuff. But I have enough.

My kitchen is a work space, and I have never been sentimental towards utensils. I don't keep 'exstras' of anything - which means that of course I have more that one knife, but I don't have 4 mixing bowls. I have one. I used to have two, and I was convinced that I needed two, but when one of them broke, I didn't have to time to go shopping fora new one, and one day went after another, and now one year later I haven't had the use for two. At least not in a way that I couldn't 'save the day' by just washing it off.

I am not really very structured about cleaning the drawers. I do it when needed, and it actually took place this weekend, when I noticed, that I had spilled flower into one of them, and then it only took 20 minutes to wash both drawers containing flower, oatmeal, sucker, spices etc.

I am also a big fan of having things alike. It takes up less space, when you have to stack things. So I don't have different mugs and plates. And - as said - I only have things, I actually use.

So  those two rules - that I have things, which are alike, and that I only have a few things - makes my kitchen functional and easy to keep clean.

The more simple, the better.

Monday, April 24, 2017

Gennemgang af soveværelse - Bedroom Tour

Her kommer som lovet en hus-gennemgang, der starter med soveværelset:

Mit soveværelse skal være enkelt. Jeg sover bedst i et rum uden for mange forstyrrende elementer, og det skal være let at holde rent. Hver ting skal have sin plads.

Det er også der, hvor 90% af mine ting er opbevaret i et skab i 5 sektioner og 6 skuffer.

Som I ved, er jeg ikke den store tilhænger af kasser - for at sige det mildt! Ikke destro mindre har jeg 5! Hele fem! Fordi - jeg hader kældre! Jeg har oplevet vandskader, mus, rotter, fugt, edderkopper og mug. Man skal ikke opbevare ting, som man bruger med jævne mellemrum, eller som man er virkelig glad for, i en kælder eller en garage. Risikoen for at det ikke er brugbart, når man behøver det, er alt for stor.

Så her kommer billederne med lidt forklaring.

Quilten omkring madrassen tog mig 13 måneder  at lave
The quilt covering the matress took me 13 month to make

Spejlet er døren fra et gammelt karlekammerskab. Det er over 100 år gammelt
The mirror is an old cabinet door. It is more than 100 years old

Forklaring på kasserne har I læst - billedet over døren er mønsteret til quilten
You have already read the explanetion for the boxes - the picture above the door is the pattern to the quilt

Mit tøj, tasker og kettlebells - og en vægt. Jeg bruger skabsdørene som moodboard
My clothes, bags, kettlebells - and a weight. I use the inner doors as a moodboard

Første skuffe - trusser. Alt det hvide er i vaskemaskinen
First drawer - panties. All the white ones are in the washing machine

Næste skuffe: BH'er - dvs de hvide er sammen trusserne i vaskemaskine
Next dresser: Bras - the white ones are in the washing machine

Tredie skuffe - toppe og leggins - ja, de hvide er i ...
Third drawer - tops and leggins - yes, the white ones are in ...

 Mit linned - øverst viskestykker, klude m.m., så håndklæder, sengetøj (det meste til vask) og vasketøj
My linen - on top tea towels, dish cloths etc., then towels, bed linen, most of it is in the laundry bag below

Øverst: notesbøger, så fotoudstyr, nederst de sidste papirmapper og nogle clipboards
On top: note books, then photo gear, then the last paper files and some clipboards

Diverse toiletting, så medicin (den blå boks), det tomme rum er til printeren, så mit sytøj, og til sidst legetøj til de små
Miscl. bathroom stuff, then medicine (the blue box), the empty room is for the printer, then my sewing stuff, and the box with toys for the little ones

Første skuffe i næste række: Bælter og tørklæder
First drawer in next row: Belts and scarfs

Næste skuffe - sokker
Next drawer - socks

Sidste skuffe: Motionstøj og nattøj - det sidste til vask
Last drawer: Gym clothes and night wear - the last mentioned in the laundry bag

Kasse 1 - ekstra vattæppe og 2 små tæpper. Kasse 2 - ude af sæson-tøj. Kasse 3 - min sommerdyne
Box 1 - extra duvet and 2 small blankets. Box 2 - out-of-season-clothes. Box 3 - my summer duvet 

Kasse 1 - Min 'skattekiste' med alle minderne. Kasse 2 - næstmindste favoritpersons dyne og pude til sleep-overs
Box 1 - The box with my sweet memories. Box 2 - second smallest favorite person's duvet and pillow for sleep-overs.


As promised this is the start of a house tour, and I begin with my bedroom.

My bedrom must be simple. I get the best sleep in a room without to many disturbing elements, and it must be easy to keep clean. Each thing must have its place.

At the same time it is the place, where 90% of my stuff is stored in a closet with 5 sections and 6 drawers.

As you know, I am not a big fan of boxes - to put it gently! Nevertheless I have 5! A total of five! Because - I hate basements! I have experienced water damages, mice, rats, dampness, spiders and mold. You should never store things, which you use on a regular basis, or which you really love, in a basement or a garage. The risk that it isn't in mint condition, when you need it, is too big.

So here are the photos with a bit of explanation.