Børn og legetøj - Children and Toys

Jeg har skrevet om legetøj før, og som fortsættelse af mit indlæg i går vil jeg godt uddybe det lidt.

Når vi voksne skal ud og købe noget nyt tøj eller nye møbler til stuen, går vi i forskellige forretninger og kigger på tingene- og vi bliver overvældede! Varerne ligger i stakkevis på hylderne. Det er svært at bestemme sig, og det tager lang tid, og vi opgiver ofte flere gange, før vi kommer frem til en beslutning.

Det samme gælder for børn, når de går ind i et værelse med reoler og hylder, der er pakkede med legetøj, eller der er kasse efter kasse proppet med ting. Der er så meget, at de kan ikke få øje på noget. Der er simpelthen mere, end barnet ikke kan overskue, og når de ikke kan vælge, giver de op og 'har ikke noget at lege med'.

Mange pædagogiske forsøg med børn har vist, at færre stykker legetøj giver en meget mere fantasifuld leg.

Men hvordan formindsker man sit barns legetøj?

Som det første skal man fjerne det legetøj, som der ALDRIG er blevet leget med, og når det drejer sig om den kategori, kan det sagtens lade sig gøre, når børnene ikke er hjemme, for så kan de formentlig ikke huske det. Men man skal være helt sikker, for nogen børn kan huske en lille hvid sten, som de fandt for 7 måneder siden, og i det tilfælde skal de inddrages.

Så skal man fortælle barnet/børnene, at der skal ryddes op i legetøjet, og der skal man selvfølgelig tage højde for alderen. At man fjerner en tons plysdyr fra en 2-årigs værelse forårsager sikker ikke de store udbrud, men større børn skal spørges. Det er deres ting, og det skal respekteres.

Derefter skal man bruge almindelige oprydningsregler:

Det, der leges med, skal sættes tilbage på plads og være synligt.
Det, der ikke leges med, men som barnet er knyttet til, kommes i en kasse og sættes i kælderen indtil videre.
Det legetøj, der aldrig har været i aktion, lægge i en tredie kasse, som efter nogen tid kan afhændes.

Herefter kan legetøjet cirkulere mellem værelse og kælder, så det tages op, når barnet er blevet lidt træt af det, der ligger på hylderne, og det er en fest at gen-finde noget legetøj, som man godt kan lide, og så kan de ting, man man er blevet lidt træt af, der kan kommes i kælderen.

Når der er noget noget tid, hvor en del af legetøjet ikke er kommet frem i lyset igen, kan man overveje at sælge det, eventuelt efter aftale med barnet om, at de kan få pengene til at købe noget andet for. Det er en god måde at lære, at der ikke er noget, der er gratis.

Så gør det enkelt for de små. Forkæl dem med nærvær og begræns materialismen...

Ved nærmere eftertanke burde det egentlig gælde for alle mennesker! Rigtig god weekend!

Genopdagelse af Lego Duplo - Re-united with Lego Duplo.

Favorit-drengen byggede en familieby, hvor vi alle sammen bor - 

The Favorite Boy built a family town, where we all live in.

I have written about toys before, and in continuation of my post of yesterday, I will go a little deeper.

When we, the adults, are looking for new clothes or furniture for the living room, we go to different shops and look around - and we get overwhelmed! The goods are stacked on shelves, and it is difficult to decide, what to choose. It takes a long time, and often we give up several times, before we come to a decision.

The same thing happens to children, when they go into a room with shelves packed with toys or box after box filled with stuff. There is so much, that they cannot focus on anything. They cannot get an overview about, what to choose, and then they give up and 'have nothing to play with'.

Many educational tests with children have shown, that fewer pieces of toys result in more imaginative games.

But how do you minimize your child's toys?

First thing is to remove the toys, which NEVER have been played with, and when it is in that catagory you can do it, when the child isn't home, because they probably will not notice. But you have to be sure, because there are children, who can remember a little white pebble, which they picked up 7 months ago, and if that is the case, then the children should be involved.

Then you tell the child/children, that you are going to go through their toys, and of course you should consider the agegroup. If you remove a ton of fluffy animals from a 2-year old, it will probably not create a bigger tantrum, but older children should be asked. It is their belongings, and you have to respect that.

After that you use ordinary de-cluttering rules:

The stuff, they play with, go back on place and should be visible.
The stuff, they don't play with, but are connected to, should be packed in a box and put in the basement.
The toys, which never have been played with go into a separate box, and can after some time be disposed of.

After this the toys can circulate between the child's room and the basement, so you take some back up, when the child has grown a bit tired of the stuff, they have in their room, and it is a ball to reunite with toys, which they like, and then other not so interesting toys goes into the basement.

When some time has passed, and some of the toys don't get back into the light any more, then you can consider to sell, and maybe make the agreement with the child, that they can get the money to buy something, that they want. It is a good way to learn, that you don't get anything for free.

So make it simple for the little ones. Spoil them with presense and limit the materialism...

On second thought this is how it should be for all of us! Have a great weekend!