Friday, January 19, 2018

Fortsættelse af 'Forkert Minimalisme' - Continuation of 'Wrong Minimalism'

Jeg vil gerne uddybe min mandags-blogpost, for det er jo ret kvikt at påstå, at der findes 'forkert minimalisme'. Men jeg taler her om den, der går over og bliver en mani.

For det er sandt, at når man er kommet i gang, så bliver det lettere og lettere, og det kan til sidst føles euforisk at få ting ud af huset. Hvis man kommer til det stade, skal man standse op. For man skal ikke minimere sit hjem, så man ikke er i stand til at leve et normalt liv. Når man har ryddet ud, skal man kunne leve et liv, der fungerer. Og det er, set med mine øjne, hvad minimalisme drejer sig om.

Det er en lettelse både fysisk og psykisk ikke at eje mere end det, man behøver, og det man holder af. Så er der straks nogen, der siger, at de holder af alle deres ting! Men nej, det er ikke sandt, for hvis alle ting, små som store, betyder lige meget, så er der ingenting, der betyder noget særligt. Så bliver det hele en stor masse af grød. Man er nødt til at se på, hvad der giver værdi. Det kan være noget brugtbart eller noget smukt. Nu er de fleste brugbare ting smukke, hvor imod ting, der bare er til pynt, skal vurderes med meget kritiske øjne, for ting, der virkelig er meningsfyldte, forsvinder ofte i mængden.

Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv om, hvad det betyder for mig at have de ting, jeg behøver og intet andet.

Det betyder, at jeg har tid til at gøre de ting, jeg gerne vil.
At jeg har tid til at være sammen med de mennesker, jeg gerne vil være sammen med.
At jeg har tid til at passe mit hjem og mine ting, reparere og vedligeholde.
Jeg ved, hvor jeg har mine ting. Jeg bruger ingen tid på at lede. Jeg ved, hvad jeg ejer.
Rengøring ikke er, hvad det har været. Bl.a. ordner jeg mange ting, når jeg alligevel har tingen i hånden, før den kommer på plads, så når den ugentlige rengøring skal laves, går det hurtigt.
Jeg har ikke stabler af to do-projekter. Jeg laver en ting færdig ad gangen.
Jeg kunne fortsætte denne liste i lang tid.

Har det altid været sådan? Bestemt nej. Men jeg har gennem årene forfinet, tunet strømlignet eller hvad man nu kan kalde det, mine ting, så de passer til det liv, jeg lever nu.

Behov ændres og dermed bør også ting, vi ejer, ændres. Intet i et hjem skal være fredet for al tid. Måske er der ting, du er vokset fra, og de bør fjernes, så de ikke tager plads op. Til gengæld kan der også være ting, som du skal anskaffe for at lette din dagligdag.

Du er ikke den samme person hele livet. Du udvikler dig, og dit hjem og dine ejendele bør udvikle sig i samme retning.

Sid ikke fast i fortiden, den er levet.

Rigtig god weekend.


Det er let at rengøre bestikskuffen, når den ikke flyder med uvedkommende ting
It is so easy to clean the cutlery drawer, when it isn't filled with a lot of  other stuff

I want to elaborate my Monday blogpost, because it is of course quite cheeky to assert, that there is a 'wrong minimalism'. But I am here talking about the one, which becomes manic.

Because it is true, that when you get started decluttering, it becomes easier and easier and can at a certain point give the feeling of euphoria, when things are leaving the house. If you get there, stop. Because you should be able to live a normal live. When you have decluttered, you should live a life which is functioning. And that is, in my opinion, what minimalism is all about.

It is a relief both physicially and mentally not to own more, than you need, and what you really love. And now some of you will immediately claim, that you love all yourthings! But no, that isn't true, because if all your things, big and small, have the same value to you, then nothing has special value. Then it just becomes a bit pot of stuff. You have to evaluate everything and decide, if it actually gives value. It can be something useful or something beautiful. Well, most useful things are beautiful, where as things just being there for the sake of 'beauty' should be looked at with critical eyes. Things, which are really special often disappear in the piles.

Of course I can only tell, what it means to me to own the things I need and nothing else.

It means that I can do, what I want.
It means, that I have time to spend with the ones, I love. It means, that I have the time to take care of my home and my stuff. To repair and maintain. 
It means, that I know, where my things are. I don't spend time searching for anything. I know, what I own.
Cleaning my house isn't what it used to be. I do a lot of cleaning, while having the things in my hand, before I put it back in place. and the weekly cleaning doesn't take much time.
I don't have stacks of to-do projects. I finish one thing at a time.
I could continue this list for a long time.

Has it always been like this? No, definitely not. But I have through the years refined, tuned and streamlined, or what ever you can call it, my things, so they fit the life, I am living now.

Your needs change, and therefore your belongings should change, too. Nothing in a home should be protected for eternity. Maybe there are things, which you have outgrown, and they should be removed, so they don't take up space, and maybe there are things, which you should buy, which can make your life easier.

You are not the same person all through life. You develop, and your home and your belongings should develop with you.

Don't stay in the past. The past has been lived.

Have a great weekend.

No comments:

Post a Comment